Dette anlæg kræver 600 mm voksemedium på toppen af et 150 mm fin betonsand der er på toppen af 400 mm lag af vasket grus. Der er også et “sand vindue”, der går op gennem voksemediet for at give større gennemløb under kraftige regnskyl.
Samme konstruktion men afbildet 90 grader ovenfra.
A. Beskrivelse
Biologisk filtrering er et jord filtrering system.
Hovedkomponenterne i systemet (figurer 1 og 2) indeholder:
- forbehandling med græs filter
- overfladebeplantning med træholdige og urteagtige plantearter
- 50-80 mm tykt lag muldjord for at hindre udtørring af jord
- minimum 600 mm tyk sandet ler eller leret sandjord- plantejord
- 150 mm tykt sandlag og perforeret PVC rør i 400 mm tykt grus
Hele systemet kan opbygges på en relativt begrænset plads, således at det er velegnet for indbygning i parkeringsområder.
Det anbefales at lade afløbet passere gennem græsfilteret før opdæmningsområdet. Maksimum 300 mm opdæmningsdybde vælges for at reducere sandsynligheden at skabe mættet jord/anoxisk tilstande indenfor systemet. Perforerede PVC rør skaber korrekt dræn og iltning af filterlaget. Der indbygges en overløbsfunktion for større regnmængder. Overskudsvand der ikke kan blive filtreret afledes fra det biologiske filtreringsområde via græsbeklædt lavning eller tilsvarende acceptabel dræningsteknik
B. System design
Anvendelighed
Biofiltrering er hensigtsmæssig for drænområder på 10.000 m2 eller mindre som for eksempel parkeringsanlæg og byggeri. Store biologiske filtreringsanlæg kan være dyre at bygge og vedligeholde..
Design for uvejr
Konstruktionen skal være dimensioneret til at indeholde en vandmængde, der svarer til spidsbelastningen for et tiårs værste uvejr.
Grundvand
Generelt kan et biologisk filtreringssystem ikke placeres, hvor grundvandstanden er under 2 meter fra overfladen. I situationer, hvor dette krav ikke er opfyldt, bør der overvejes en anden måde for vandbehandling.
C. Specifikationer og detaljer
Dige kriterier
Konstruktionen skal være dimensioneret for at kunne klare spidsbelastningen. Som tidligere nævnt, er maksimum opdæmningshøjde over filterbundlag 400 mm. Konstruktionen skal bygges med 225 mm dybde for at muliggøre bundfældning. Toppen af filtermedium skal være plan over hele dets overflade.
Note: Biologiske filtreringsanlæg bør ikke placeres på områder, hvor grundvandsstanden er mindre end 2 meter fra jordoverfladen, indenfor områder der har store træer eller andre miljømæssigt følsomt placerede elementer, eller hvor eksisterende skråninger overstiger 15%.
Hvor det er muligt, bør konstruktionerne have uregelmæssige former for at falde naturligt ind i miljøet. En firkantet konstruktion er ikke naturlig.
Regnvandsindløb i det biologiske filtreringsområde
Forbehandling gennem et græsfilter foretrækkes, når det er muligt. Forbehandlet overfladevand kan forlænge konstruktionens brugstid. En typisk beliggenhed for græsfilter for forbehandling er langs med bageste del af konstruktionen, stødende op til planteområdet. Maksimum hastighed ind i græsfilter må ikke overstige 1 m/s. Man skal være opmærksom på at forebygge erosion af overflade muldlaget. Det anbefales at maksimum hastighed over filterbassinnet ikke overstiger 0,3 m/s.
Overløbskriterier
Konstruktion af overløbskant er følgende:
Overløbskant kan ikke kræves, hvor der er minimum 0,3m frihøjde efter 10 års spidsbelastning.
Hvis overløbskant er nødvendig kan det være en lille overløbskant og den skal placeres på eksisterende jord. Hvis konstruktionen ikke er bygget af flowdeler, dimensioner overløbskant til sikkert at transportere 10-års spidsbelastning.
Hvis konstruktionen er bygget med flowdeler, kan afløbsoverløbskant reduceres.
Individuelle konstruktioner for sikker transport gennem flowdeler 0 eller 10-års spidsbelastning kræver begge 0,3 frihøjde. Indbyg et ikke eroderende udløb.
Drænrør
Drænrør består af 150 mm diameter PVC rør ved 0,00% fald. Drænrør skal placeres i gruslag – 80 mm grus skal være placeret under røret ,med minimum 150 mm grus oven på røret. Perforeringer skal være 10 mm i diameter. Perforeret rør skal begynde mindst 1500 mm indenfor filtermediet. Filtermateriale må ikke være viklet rundt om drænrøret.
Adgang for rengøring af alle drænrør er nødvendig. Renseåbningen for hvert rør bør være 150 mm over jorden og have aftagelig vandfast låg. Den krævede mængde af drænrør afhænger af overflade området af biologisk filter. For at bestemme antallet af drænrør multipliceres overfladearealet i kvadrat meter med 0,2. Dette giver antal løbende meter. Brug minimum to rør når det er muligt. For eksempel, hvis overfladen af det biologiske filter er 45 m2 så:
45 (0,2)= 9 m
Således vil behovet være 2 drænrør, hver 4,5 meter langt. Drænrørene bør placeres minimum 1,5 meter fra hinanden.
Grusunderlag
Gruslaget uden om drænrør skal være i passende størrelse og der skal være minimum 150 mm over rørene og minimum 80 mm under rørene. Ingen geotekstiler eller filtermateriale er tilladt nogen steder indenfor filtermediet (sten og sand).
Sand underlag
Minimum 150 mm fin sand skal placeres under muldjorden. En sandåbning skal gå fra sandfilter til overfladen, modsat indløbet (figur 1). Fint støbesand kræves. Bearbejdet sand eller stenstøv er ikke tilladt.
Tømningstid
Tømningstiden skal være designet til at være mellem 12-24 timer. Denne vil muliggøre at anlægget er klar til at behandle mere uvejr, mens behandlingstiden sættes op for at give tilstrækkelig udskillelse af forurening. Et aftageligt, vandtæt drænlåg (25 mm minimum åbning) kan bruges til at regulere tiden.
Jordfilter/ Voksemedier
Voksemedier består af 1/3 perlite,1/3 kompost og 1/3 muld. Perlite er type 0560. Kompost er førsteklasses kompost helt uden sten og delvist komposteret træholdig materiale. Jord opfylder følgende minimumskriterier: indeholder ikke mere end 10% lerjord, 30-55% slam og 35-60% sand. Jorden er fri for sten, træsstykker, rødder og andre genstande, større end 50 mm. Det første lag af voksemedier er en anelse kultiveret for at blande det ind i sandlaget. Voksemediet skal gennemvandes.
Dækningsmateriale
Dæklaget er en vigtig del af biologisk filtrering. Meget af forureningen der fjernes af biologisk filtrering er indeni dækningsmaterialet. Jorddækningslag består af standard finskåret hårdttræ. Jorddækningen skal være ensartet og i en tykkelse 50-80 mm. Årlig efterfyldning kan være nødvendigt. Fyrretræsbark er ikke acceptabel.
Planter
Planter spiller en nøglerolle gennem deres forureningsoptagelse og fordampningstranspiration af regnvandsoverfladevand i den samlede effektivitet af biologisk filtrering. Både antal og arter af træer og buske for systemet kan variere, specielt, når æstetik eller andre forhold er af afgørende betydning. Selv om naturligt forekommende planter bliver fremmet, er de ikke altid velegnede i alle situationer. Da der ikke findes planteregler, bør der anvendes en blanding af træer, buske og urteagtige materialer. Dog, bør der være 2 til 3 buske pr. træ og urteagtige planter skal udgøre 40% af det totale antal planter.
Appendix A contains a list of unacceptable plants
Latinsk navn | Alm. navn | Type |
---|---|---|
Acer platanoides | Spidsløn | Træ |
Acer pseudoplatamus | Ahorn | Træ |
Ailanthus altissima | Skyrækker | Træ |
Berberis thunberaii | Grønt hækberberis | Busk |
Carduus acanthoides | Tornet tidsel | Urteagtig |
Carduus nutans | Nikkende tidsel | Urteagtig |
Catalpa | Trompettræ | Træ |
Celatus | Træmorder | Slyngplante |
Centuria maculosa | Knopurt | Urteagtig |
Coronilla varia | Giftig kronvikke | Urteagtig |
Eleagnus angustifolium | Smalbladet sølvblad | Busk |
Eleagnus umbellata | Bølgetbladet sølvblad | Busk |
Euonymus alatus | Vinget benved | Busk |
Euonymus fortunei | Krybende benved | Slyngplante |
Hedera helix | Vedbend | Slyngplante |
Hemerocallisfulva | Daglilje | Urteagtig |
Ligusrrum | Liguster | Busk |
Lonisera japonica | Japansk kaprifolie | Slyngplante |
Lysimacizia nummularia | Pengebladet fredløs | Urteagtig |
Morus alba | Hvid morbær | Træ |
Phellodendron amurense | Korktræ | Træ |
Picea glauca | Hvidgran | Træ |
Prunus avium | Fugle kirsebær | Træ |
Rhamnus cathartica | Vrietorn | Busk |
Rhamnus frangula | Tørstetræ | Busk |
Rubus illecebrosus | Jordbærhindbær | Busk |
Rubus phoenicolasfus | Vinbrombær | Busk |
Spiraea japonica | Rødskærm | Busk |
Symphoricarpos orbiculatizc | Almendelig symforie | Busk |
Vinca minor | Liden singrøn | Slyngplante |
Wisteria floribunda | Japansk blåregn | Slyngplante |
Wisteria sinensis | Almindelig blåregn | Slyngplante |