Vi gør dine løsninger lettere, mere konkurrencedygtige og bedre for miljøet.
Som en familieejet virksomhed tager vi os godt af hinanden og vores kunder. Hos os bliver ingen ladt i stikken. Og intet overladt til tilfældighederne.
Mere end 45 års erfaring med perlit-produktion er det stærke bevis på vores dedikation og evne til at skabe produkter af høj kvalitet og værdi for vores kunder.
Tingene går ikke altid som planlagt – eller følger den udstukne kurs. Derfor strækker vi os altid længere for at opfylde kundernes behov – også når de ændrer sig.
Det er kærligheden til det naturligt forekommende mineral, perlit, der er omdrejningspunktet for vores virksomhed. Samt vores store nysgerrighed efter at finde nye løsninger på kundernes udfordringer i tæt samarbejde med dem.
Så går du med en udfordring inden for filtrering, jordbrug og gartneri eller byggeri, der kan løses med perlit, står vi klar til at skabe det perfekte produkt sammen med dig.
Ansvarlig for marketing og salg til kunder i Norden, Storbritannien og de fransktalende lande
Med en halvt dansk og halvt fransk baggrund og en mastergrad i marketing og ledelse elsker Allan at udforske nye forretningsmuligheder og udvikle stærke relationer til vores kunder baseret på gensidig tillid og win-win muligheder.
Allan taler 4 sprog flydende og er gift med Jannie, som han har to børn sammen med. Allans superkraft ligger i hans veludviklede evne til at høre og virkelig forstå kundernes egentlige behov.
Og han er rigtig god til at lytte og altid nysgerrig efter at finde ud af, hvad der skaber succes for hver enkelt af vores kunder. Fordi han ved, at deres succes er med til at give os større succes.
Ansvarlig for kundeservice, HR og juridiske forhold
Med en uddannelse inden for handel og jura samt en aldrig svigtende evne til at holde gang i flere gryder på en gang har Camilla mange hatte på i hverdagen hos Nordisk Perlite.
Hun håndterer alt lige fra ordrer fra Storbritannien, Norden og Frankrig og til vores interne administrative, tværgående forandringsprojekter. Samt håndterer alle vores HR-relaterede og juridiske forhold.
Ud over at være gift med Søren og mor til tre har Camillia også tid og energi til at engagere sig i frivilligt arbejde i lokalsamfundet i sin fritid. Hendes superkraft er den ekstra store batteripakke, der skal til for at holde gang de mange forskellige opgaver og projekter, der fylder hendes hverdag – både på arbejdet og privat.
Ansvarlig for virksomhedens økonomi, og at vi alle får løn
Lis er den af vores ansatte, som har været her længst. Hun er rygraden i firmaets kultur og har taget personligt ejerskab over ikke bare tallene, men også alt det andet, som gør os til dem, vi er.
Derfor er det ikke uvant at se hende holde et længere foredrag om firmaets kultur og historie for en nyansat i produktionen. Eller diskutere firmaets fremtidige strategi med Jannick.
Hendes superkraft er, at hun altid kan fortælle en god historie om firmaet. Eller om hendes to hunde. Så medmindre du har tid til det, skal du være varsom med, hvad du spørger om.
Ansvarlig for den løbende udvikling i effektiviteten hos Nordisk Perlite
Mile ved alt, hvad der er værd at vide om at producere støvende produkter på en effektiv og sikker måde.
Fra hans mange år i cementindustrien har Miles medbragt en masse værdifulde erfaringer, der hjælper os med at bringe Nordisk Perlite op på et højere niveau rent produktionsmæssigt til glæde for vores kunder.
Miles superkraft er, at han altid går foran med et godt eksempel og gerne går den ekstra mil (hvilket passer perfekt til hans navn 😉), der skal til for at gøre det rigtigt.
Som medejer af Nordisk Perlite tager Victor sig af de strategiske projekter hos Nordisk Perlite og hjælper til, hvor der er brug for det, indtil han – når han er færdig med sin uddannelse – er klar til at træde ind i en mere permanent fuldtidsrolle i ledelsen af virksomheden.
Victors superkraft er hans aldrig svigtende ”den klarer jeg”-attitude og hans evne til selv at lære sig det, der skal til for at løse de tekniske udfordringer, han – og virksomheden – står overfor.
Ansvarlig for virksomhedens økonomi, og at vi alle får løn
Lis er den af vores ansatte, som har været her længst. Hun er rygraden i firmaets kultur og har taget personligt ejerskab over ikke bare tallene, men også alt det andet, som gør os til dem, vi er.
Derfor er det ikke uvant at se hende holde et længere foredrag om firmaets kultur og historie for en nyansat i produktionen. Eller diskutere firmaets fremtidige strategi med Jannick.
Hendes superkraft er, at hun altid kan fortælle en god historie om firmaet. Eller om hendes to hunde. Så medmindre du har tid til det, skal du være varsom med, hvad du spørger om.
Med en halvt dansk og halvt finsk baggrund har Jannick været en del af Nordisk Perlite siden 2005. I 2020 tog han over som direktør.
Siden da har han indført adskillige forbedringer og nye visioner for virksomheden.
Han har også en ledende rolle i Perlite Institute, som er en international forening af perlit-fabrikanter.
Sammen med sin partner Victoria har han hunden Maggie, der tit besøger kontoret og beriger os med sit altid charmerende væsen.
Janniks superkraft er en dyb forståelse for alle aspekter omkring fremstilling og håndtering af perlit. Det hjælper os til løbende at reducere omkostningerne ved at producere perlit af høj kvalitet, så vores kunder kan få de bedste og billigste løsninger til deres behov.